SE HELE PRÆSENTATION AF FLORIDOR PÅ EN DESKTOP COMPUTER
Familien bag Floridor
Bag Floridor står en familie, som elsker at udfordre omgivelserne med nye spændende idéer og kreative påfund. Floridors grundlag bygger på én enkel tese – Kvalitet frem for kvantitet!
Idéen bag Floridor opstår meget enkelt, da vi mest for sjov, laver noget fantastisk hjemmelavet konfekture. Det bliver hurtigt til alle mulige forskellige spændende smage. Nogle med helt nye anderledes smagsoplevelser, som helt sikkert aldrig er smagt før og som absolut ikke behøver gentagelse. Men flere af de mange lækre chokolader er så fantastiske, at vi tænker dette skal andre da også have glæde af…
Det bliver begyndelsen på dette helt nye koncept – Som kun fokuserer på de absolut bedste kvalitetsprodukter der findes på markedet. Konceptet udvides til at omfatte flere andre dygtige danske producenter. Visionen er enkel – At skabe ét samlet brand med nogle af de mest fantastiske håndlavede produkter inden for slik, chokolade og konfekture fra hele Danmark. Floridor er således sammenfattet – lækker konfekture, pakket i eksklusiv emballage og fortrinsvis målrettet feinschmecker eller kvalitetsbevidste kunder i øvrigt. Vi glæder os rigtig meget til snart at kunne introducere dig for dette nye eksklusive konfekture-koncept.
Mange venlige hilsner familien Rodam
Direkte: +45 6061 4646 eller floridor@floridor.dk
- René Rodam Adm. dir. Floridor
Kontakt Os
Har du øvrige spørgsmål til vores koncept eller produkter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil normalt svare dig inden for 24 timer, men skulle der gå lidt længere tid, håber vi på at vi kan trække lidt på din tålmodighed.
Ser frem til at høre fra dig!